Mørbradgryde

Du skal bruge:
2 Svinemørbrader
2 løg
1-2 dåse flåede, hakket tomater
3 dl. Bouillon
1 ds. Konc. Tomatpuré
1 tsk. Paprika
1 tsk. Salt
½ tsk. Peber
Margarine til stegning

Du skal også bruge:
1 pk. Bacon i tern
Ca. 15 cocktailpølser
3 dl. Fløde
250 g champignon (kan sagtens undlades)

Puds mørbraderne fri for sener og hinder og skær dem i passende stykker, bank dem lidt ud.
Pil og huk løgene.
Du kan bruge en stegegryde eller en pande til at stege mørbradbøfferne brune. Svits herefter de hakkede løg (uden bøfferne).
Kom begge dele i en gryde, eller fortsæt med stegegryden, drys med paprika, salt og peber. Tilsæt de flåede tomater, tomatpuré og bouillon. Lad det koge let under låg i 15 minuttrer.

Imens det koger, rister du baconen på en tør pande, når disse er næsten færdige tilsættes pølserne som riste med i kort tid, tag det hele af panden, og rist herefter champignonerne i lidt magrarine.

Kom det hele også fløden i gryden og lad det koge nogle minutter mere.

Kun fantasien sætter grænser for hvordan du kan ændre på smagen fra gang til gang f.eks. med strimler af rød og grøn peber (skal tilsættes sammen med de flåede tomater). Eller du kan tilsætte lidt frosne ærter (som tilsættes sammen med bacon, pølser, fløde). Du kan også bruge krydderurter som, rosmarin, timian eller basilikum.

Du kan byde kartofler, kartoffelmos eller løse ris til.

God appetit.

Skal du have mange gæster, eller blot ønsker at fremstille mad til fryseren er opskriften.



35-40 portioner

10 stk. svinemørbrader (Store mørbrad, er de ikke store må du tage flere)
1-1,5 kg. Bacon i tern
1 -1,5 kg. Cocktailpølser
10 stk. løg
2,4 kg. Flåede, hakket tomater (stor dåse)
800 g. konc. Tomatpuré (stor dåse)
1,5 l fløde
4 l. Bouillon (3 l. svin + 1 l. grønsager)
6-8 tsk. Paprika
5 tsk. Salt
Peber
Margarine til stegning
Maizena, majsstivelse (evt. til at jævne lidt)
Kunstigt sødestof (evt. ved tilsmagning)

Tilberedning næsten som ovenfor, blot er det bedst at tilberede mørbraderne, bacon og løg på en stor pande.

Når du har klaret løgene godt på banden, hældes de i den største gryde, nu drysses paprika over løgene og der steget lidt videre i gryden. Nu tilsættes flåede tomater og puré, hold god varme på når det er varmet godt igennem tilsættes den varme bouillon, lad det små kogen 15-30 minutter under låg.

Nu tilsættes den stegte bacon og de stadig lidt varme mørbrader, skrue helt op for blusset og tilsæt cocktailpølserne og fløden. Kogt nogle minutter så fløden jævner, om nødvendigt jævn med majsstivelse så konsistensen bliver passende.



Smag om nødvendigt til med salt og kunstigt sødestof, det kan blive nødvendigt at søde lidt da der er meget tomatpuré, evt. kan virke lidt bitter.