Chokoladekage


Chokoladekage opkaldt efter konditoriet på hotel Sachertorte i Wien

Omskrevet af Annelise så den kan spises af allergikere


Du skal bruge
150 gr. blødt smør
175 gr. sukker
150 gr. mørk chokolade
5 store æg
150 gr. glutenfri melblanding helst schär MIX B, kan købes i helsekost
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vaniljesukker
ca. 200 gr. abrikosmarmelade

Glasur
100 gr. chokolade
50 gr. flormelis
50 gr. smør
1 spsk. vand

Rør det blødgjorte smør med halvdelen af sukkeret. Smelt chokoladen i din chokoladesmelter eller over vandbad, rør den i smørmassen. Pisk æggeblommerne i. Pisk æggehviderne stive og pisk resten af sukkeret i lidt af gangen. Bland vaniljesukker og bagepulveret i melet. Rør det i dejen med halvdelen af de piskede æggehvider. Vend den sidste portion af hviderne i. Kom dejen i en velsmurt springform på 22cm. og bag kagen på næstnederste rille i ovnen ved 175-180 grader i en time. Lad kagen svale lidt, inden den tages ud. Skær kagen igennem på tværs og fordel abrikosmarmeladen herpå. Læg kagen sammen og kom resten af abrikosmarmeladen over. Dæk kagen med film og lad den stå til næste dag.
Glasur. Smelt chokoladen (som du bedste kan) imens den er varm røres flourmelis og smør i lidt af gangen, kon til sidst vand i. Kom chokoladeglasuren overkagen og på siderne. Når glasuren er ved at stivne, kan den pyntes hvis dette ønskes.

Kagen kan spises som den er, eller serveres med flødeskum og måske bedst med cremfrice.